Historie

Instruktør Ole Bollesen beretter:
 
Gymnastikholdets start
Min frue og jeg flyttede til Mols i april 1980. Vi har begge idræt som fag fra Odense Universitet (i dag Syddansk Universitet) og var ivrige for at bruge denne uddannelse også i vores fritid.
Jeg snakkede derfor med aftenskolen Ebeltoft Mols – og de manglede instruktører til både et herrehold og et børnehold.
Begge hold startede i sept. 1980 og børneholdet (tirsdage fra 18 - 19) blev så stor en succes, at aftenskolelederen måtte møde op for at hjælpe med de mange børn. Herreholdet (tirsdage fra 19 - 20) var derimod ikke fra starten en deltagersucces. Jeg mener, at vi var ca. 12 deltagere i vores bedste alder. Selv det andet år var tilslutningen så ringe, at jeg selv måtte melde mig som deltager og betale kontingent!! 
Kvaliteten på holdet var der derimod ikke noget i vejen med.  Tre gange Poul Hansen (De 2 er stadig med på holdet). Senere borgmester Christian Rose. Arne Christensen nede fra Ebeltoft Ny Tømmerhandel, Peter Damm maskinmester fra Mols-Linien, Jørn Peder Larsen dykker ude fra Minedepotet, Jørgen Holst fra Hotel Vigen og gårdejer Jens Søgaard, Dråby, var nogle af de flittige deltagere på det første hold. (se fototil højre øverst)
Senere gik deltagerantallet dog støt fremad til de mere end 30 deltagere, vi er i dag.
 
Jule og sæsonafslutning:
Vi har altid holdt en god juleafslutning – og altid efter, at vi har lavet gymnastik. Det første år var vi oppe på hotellet ved Jørgen Holst.  Derefter var vi i mange år i Skelhøjeskolens skolekøkken og bestak pedellen til, at vi kunne blive der til kl. 23. Til sidst gik det ikke længere og efter forskellige ”sidespring”: Skomø Skilte ved Ole Skotte Møller og Brandstationen, landede vi i Sejlklubben nede på havnen.
 
Ved års afslutningerne var der de to første år en imponerende gymnastik-opvisninger (se foto) sammen med en masse andre gymnastikhold i byen. Ved indmarchen sang vi ”I alle de riger og lande” og jeg husker endnu, at vi senere hoppede rundt til grand prix successen ”Krøller eller ej”.
Derefter gik det også over til at være en hyggelig afslutningsfrokost med sang og harmonika spil.

 

Opvisningsholdet i 1981

Juleafslutning hos SKOMØ 17/12 2992.

Ca. 2004 (flere deltagere ikke til stede).

2009 (flere deltagere ikke til stede).

2011 (flere deltagere ikke til stede).

Marts 2013

Marts 2013

* Hanne og Bjørn Helmer, Bakkehegnet 55, 8400 Ebeltoft * Mobil telefon: (0045) 51 51 75 22 *
Lav din egen hjemmeside med mono.net